Hvordan planter jeg en ny skov?
Forestil dig, at du skal bygge et nyt hus. Dit nye hus kan se ud på mange måder og bygges af forskellige materialer. De mange muligheder indebærer, at du skal tage mange valg. Og de valg, du tager, har betydning for husets arkitektur, konstruktion og holdbarhed.
Det er præcis det samme, når du skal plante en ny skov. Din nye skov kan sammensættes af forskellige skovtyper, som vil give meget forskellige oplevelser, planter og dyreliv i skoven.
Din nye skov udvikler sig gennem flere faser. I starten skal der laves en analyse af området, som kan bruges til en skitse for skoven. Der skal laves en ansøgning om skovrejsning og evt. en ansøgning om økonomisk tilskud.
Jorden skal forberedes og planterne skal plantes. Måske vil du sætte hegn for at beskytte planterne. Og arealet skal renholdes de første par år, så planterne kan vækste.
Du kan selv varetage nogle af opgaverne eller du kan overlade det hele til Naturplant.
Her kan du se et eksempel på, hvordan din skovrejsning kan realiseres.
Hvad koster det at plante en ny skov?
Prisen på din nye skov afhænger meget af dine valg for skoven. Hvor stort er skovens areal? Skal der være en sø? Skal skoven have lysninger. Skal der sættes vildthegn op?
Typisk er udgiften til skovrejsning i intervallet 50.000 – 65.000 kr./ha. + moms. Din skovrejsning kan blive billigere, hvis du selv kan udføre noget af arbejdet.
I mange tilfælde vil tilskuddet til skovrejsning dække dine udgifter.
Hvordan kan jeg få tilskud til min skovrejsning?
Der er en række attraktive tilskudsmuligheder til skovrejsning i Danmark.
- Klimaskovfonden tilbyder støtte på op til 65.000 kr. pr. hektar til skovrejsningsprojekter.
- Den grønne trepart har foreslået et tilskud på 75.500 kr. pr. hektar med et yderligere tillæg på 15.000 kr. pr. hektar for urørt skov.
- Derudover findes der tilskudsordninger gennem Landbrugsstyrelsen og initiativer som Growing Trees Network, der alle bidrager til at fremme skovrejsning i Danmark.
Hvilke træer skal jeg plante i en ny skov?
Dit areals lokation og jordbundsforhold har betydning for, hvilke skovtyper du bør plante.
Det gavner både flora, fauna og miljø, når der tages højde for planternes egenskaber og skoven bliver smuk og spændende at færdes i hele året rundt.
Naturplants skovtyper er sammensat med træer og buske, der skaber etager, som giver plads til kvalitetsnatur og optimale levevilkår for planter og dyr.
Det betyder, at du hurtigt vil opleve skovens naturlige glæder.
Hvordan kan jeg plante skov for dyr og vildt?
Skovens træer og buske giver forskellige oplevelser og tiltrækker forskellige typer dyr.
Skovtyper som bøgeskov og lindeskov har en mørk skovbund, mens birkeskov, egeskov og elleskov har en mere åben kronetage, der lukker lys ind til skovbunden.
Det har betydning for, hvilke dyr og planter, der kan leve i skoven.
Vi har lavet en oversigt over planternes egenskaber, som du kan bruge til at beslutte, hvilke skovtyper, der skal være i din skov.
Hvordan kan jeg skabe oplevelser i min skov?
Når du planter ny skov kan du vælge mellem forskellige skovtyper.
Lyse skovtyper lader lyset slippe ind til skovbunden og giver mulighed for en frodig vegetation i skovbunden.
Mørke skovtyper danner en tæt kronetage og lukker af for lyset, så du får en mørkere skovbund uden frodig vegetation.
Derfor kan skovtyperne hjælpe dig med at skabe forskellige oplevelser, planteliv og dyreliv i din skov.
Hvordan kan jeg plante en bæredygtig skov?
Naturplant har udviklet et bæredygtigt koncept, hvor vi planter energitræ i skoven og i skovens spor.
Metoden hjælper skoven med at etablere sig, fordi energitræer (lys grøn) vokser hurtigt og skaber skygge og læ til de blivende træer (mørk grøn). Efter nogle år fældes energitræerne.
Energitræet kan normalt finansiere nogle af de omkostninger, der er til at vedligeholde skoven.
Lyse og mørke skovtyper
Når du planter ny skov kan du vælge mellem forskellige skovtyper. Derfor kan skovtyperne hjælpe dig med at skabe forskellige oplevelser, planteliv og dyreliv i din skov.
Lyse skovtyper lader lyset slippe ind til skovbunden og giver mulighed for en frodig vegetation i skovbunden.
Mørke skovtyper danner en tæt kronetage og lukker af for lyset, så du får en skyggefuld skovbund.
Skovtyperne sammensættes af forskellige plantearter, der skaber biodiversitet og tiltrækker insekter, fugle og dyr til skoven.
HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM SKOVREJSNING
Klar til at blive skovejer?
Start med at booke et gratis rådgivningsmøde!