Skovrejsning
Mange jordejere har allerede taget skridtet og fået plantet ny
skov eller skabt anden natur på tidligere landbrugsjord. Det kan
være for at få opfyldt ønsker om at gå på jagt i egen skov, nyde
skovens stille ro fra søbredden i en skovlysning, gå ture med
familien i naturens foranderlige oplevelsesrum eller blot omgive
sig med smuk natur og øge ejendommens herlighedsværdi.
Kunne du også tænke dig at få realiseret dine naturdrømme, er
der i øjeblikket en unik mulighed, da det lige nu er særdeles
økonomisk attraktivt pga. statens tilskud til skovrejsning,
samtidig med at du har muligheden for at bevare landbrugs-støtten
på arealerne, der tilplantes. Når du rejser skov, er du endda med
til at beskytte grundvandet og hjælpe klimaet, og skoven vil være
til glæde mange generationer frem.
Hos Naturplant er der ingen standard løsninger - vi kommer
personligt ud og lytter til dine specifikke ønsker og formål med
skoven, og rådgiver om de mange forskellige muligheder. Med dette
udgangspunkt udarbejder vi sammen en konkret skovrejsningsplan med
respekt for den enkelte ejendoms præmisser, hvorved ejendommens
potentialer fremhæves og det endelige resultat falder naturligt ind
i landskabet og den omkringliggende natur.
Vi hjælper dig hele vejen - fra ideer til plantning og
efter-følgende pleje, ligesom vi undervejs sørger for alle
ansøgninger om tilskud og støtte samt sikrer, at din skov opfylder
alle Skov- og Naturstyrelsens krav. Hvis du kontakter os nu, vil du
allerede indenfor ganske få år kunne gå en tur i din helt egen
skov. Det er et valg du aldrig vil fortryde…