Skovdesign
En skov er ikke kun træer. Opbygningen af skoven er
væsentlig for de oplevelser man kan forvente at få. Naturelementer
som lysninger, vandhuller, vådområder, nye læhegn samt eksisterende
naturarealer kan med omtanke integreres i
skov-rejsningsprojektet.
Lysninger skaber ideelle steder for både mennesker og dyr at
opholde sig i, hvor varmen fra solen rigtigt kan mærkes. Vandhuller
giver liv og er fantastiske at opholde sig ved med et rigt dyreliv,
der hurtigt indfinder sig. Nye læhegn kan give dyrene
spredningskorridorer så man hurtigt oplever dem på nært hold.
Oplevelsesskov
Få oplevelser der stimulerer alle sanser. Se farvestrålende
baskende sommerfugle. Duft blomsterfloraen der dækker skovbunden og
pluk en buket med hjem. Smag de modne hindbær om foråret eller
knasende nødderne om efteråret. Hør fuglenes aftensang og vindens
rusken i træernes grene og blade.

Aktivitetsskov
Din skov kan anlægges, så den også kan
bruges til mange former for aktiviteter. Der kan anlægges snoede
stiersystemer til gåture, løb, mountainbike og ridning. Åbne
arealer til leg og boldspil eller teltpladser hvor der kan bages
snobrød og grilles på bål. Børnene kan samle bær, klatre i træer
eller bygge huler.

Vildtskov
I opbygningen af en vildtskov, er det
vigtigt at skabe de gode føde- og levevilkår for at tiltrække
dyrene. De skal sikres skjul og læ, for at føle sig trygge og have
læ for vinden i hårdt vejr. Skoven er vildtets spisekammer og
vandhuller giver den nødvendige adgang til vand for at kunne holde
vildtet i skoven hele året.

Produktionsskov
At plante skov på landbrugsjord er ikke
ensbetydende med, at produktionen ophører. Skoven producerer træ og
ved at planlægge skovrejsningen rigtigt, sikrer du, at der på sigt
kan høstes værdifulde effekter. Ønsker du at satse på
vedproduktion, hjælper vi dig selvfølgelig også med det.
