Om Naturplant
Naturplant skaber kvalitetsnatur i hele Danmark. Vi tror
på, at en varieret natur giver planter og dyr bedre
levevilkår, og samtidig øger herlighedsværdien for dig og kommende
generationer.
Igennem flere år har Naturplant plantet mange af de
skovrejsningsprojekter der er foretaget i Danmark under
tilskudsordningen. For at sikre den allerbedste start for jeres nye
skov, fokuserer vi meget på at I får et spændende projekt, at
planternes kvalitet er i top samt at pløjningen og plantningen
gennemføres under hensyntagen til netop den jordtype din ejendom er
beliggende på.
Vi opnår på denne måde det allerbedste resultat og skoven får de
optimale betingelser for at kunne lykkes hurtigere.
Vi har derfor også sammen med planteskolen udviklet en
specialpakning af de mange busk- og træarter, der indgår i vore
forskellige urskovsmodeller. Et koncept der har stor andel i, at
skovkulturerne hurtigt lykkes og som allerede efter 3. vækstår
giver skovejeren mulighed for at gå på opdagelse i sin egen skov.
Fra starten etablerer vi både underetagen med buske, mellemetagen
og kronetaget. Mange af træarterne er hurtigtvoksende, og allerede
efter 3 år vil disse træer stå i 4 m. højde. Denne frodige
skovmodel vil hurtigt udgøre levestedet for masser af dyreliv og
samtidig blive familiens yndede sted, når I ønsker at få nogle gode
oplevelser og på samme tid få ro i sindet.
Naturplant er et datterselskab af Forstplant ApS, der gennem
mange år har leveret skov-, hæk- og læplanter til danske
skovbrug.
Desuden består Naturplants team af natur- og
skovrejsningskonsulenter, som alle bidrager med erfaring samt en
indsigt gennem naturfaglig viden og forstuddannelse.
Vores specialiserede team dækker derfor alt fra start til slut
af et skovrejsningsprojekt, og du er som lodsejer fri for at skulle
sætte dig ind i alle sagsgange og bla. tage stilling til
jordbehandlingsmetoder, plantekrav og vurdere kvaliteten. Det gør
vi for dig, og vi sikrer at du får et kvalitetsprojekt.
Vi har en bevidst prispolitik, hvor vi hele tiden sørger for at
være konkurrencedygtige på pris samt kvalitet og ved hele tiden at
være i front, hvad angår kendskab til lovgivning og seneste
resultater fra forskning.
Danmark har længe foretaget så store indgreb i naturen, at
antallet af mange af de dyrearter vi kender fra vores barndom er
stærkt på retur og flere trues af udryddelse. Det kommer sikkert
bag på mange, at nåletræer, som vi kender dem fra vore plantager
først blev indført for 200 år siden. Og flere af de hyppigst
plantede arter kommer fra så fjerne egne som eks. Amerika. Disse
indførte arter har måske gode vækstbetingelser i Danmark - men
deres naturlige liv fulgte ikke med.
I vores løvskovsmodel anvender vi kun danske, oprindelige
træarter sålænge dette kan lade sig gøre. Sådanne træarter er
tilpasset dansk natur gennem tusinder af år og det naturlige liv er
fulgt med. Hver lodsejer modtager dokumentation på træernes
herkomst efter at skovrejsningen er gennemført.
Vi er dygtige til i selve planlægningsfasen af den nye skov, at
inddrage kundens ønsker og at give skoven et udseende, så den
falder naturligt ind i landskabet. Vi mener selv, at en skov er
mere end bare træer.
En skov er også lysninger, hvor lodsejeren kan se rådyr, ræv og
sommerfugle i naturlige omgivelser.